Velkommen til Iben West's
hjemmeside.
Temaudstilling
STORBYEN
7. oktober - 9. november
Oplevelsen af storbyen står centralt i moderne europæisk kunst.
Som erfaringsrum blev det foregrebet allerede fra midten af 1800-tallet, og
kan i dag betragtes som en essentiel nøgle til forståelse af det
moderne gennembrud i kunsten.
Denne temaudstilling forsøger
her at afspejle storbyen som et tema eller et ydre rum, der bestandigt afspejles
i forhold til det indre mentale rum.
Derfor er det ikke et traditionelt
billede af storbyen, vi stilles ansigt til ansigt med men snarere storbyen som
betragtet gennem et kalejdoskop. Denne reflektive anskuelse af storbyen svinger
fra en formel besyngelse af storbyens næsten grafiske enkelhed over en
psykologisk æstetisering af storbyviewet til optegnelser af bevægelse
i byrum og fragmenteret hudfletning af global urbanitet, kaos, fremmedgørelse
og skønhed.
Storbyen bliver derfor
på mange måder en visualisering af virkeligheden som anskuet gennem
et montageagtigt filter vekslende mellem tid og sted, oppe og nede, nær
og fjern. Som en bevægelig mekanisme, der nærmest opløses
til uigenkendeligt væv eller samles til prospekter over storbylandskabet.
Der er således tale
om storbyen underlagt særdeles bredspektrede fortolkninger, medier og
materialer repræsenteret ved 4 kunstnere: Iben West, Anders Moseholm,
Niels Bonde og Jacob Tell.
Alle berører de
dette storbytema men med en så differentieret intellektuel og materialemæssig
behandling, at udstillingen virker som afspejlinger af psykologiske afsætninger.
Hvor malerierne lader sig adskille af interessen for præcision og nedbrydelse
lader fotografierne sig adskille af koncept og stoflighed. Det, der binder dem
sammen er metaforiseringen af storbyen. Derfor giver udstillingen et spændende
billede af, hvorledes unge kunstnere visualiserer storbyen som en jungle af
indtryk og tanker.
“SKREVET I VAND”
2. september - 4. oktober 2000
Iben West (f. 1967) er uddannet
på Kolding Kunsthåndværkerskole og debuterede i 1991 som maler.
Hendes malerier er fortrinsvis figurative, men undertiden synes formen opløst
til ukendelighed, og kun aftegningerne vidner om aktivitet. Det er som om vi
stilles ansigt til ansigt med et filmisk rum, hvor nærheden aldrig bliver
konkret, idet et filter lader os forblive formelt betragtende udenfor.
På denne udstilling
vises en række malerier og foto alle hidhørende dette slørede,
filmiske univers og i lighed med udstillingens titel er anonymiteten et gennemgående
træk. Vi konfronteres således med udsnit af virkeligheden, men som
flygtige fragmenter tjener disse kun som antydninger af tilstedeværelse.
Vi ser mennesker, steder, ting men gennem et drømmeagtigt filter, der
bortvisker identiteten og forankrer en illusorisk stemning. Det er således
ikke portrætter men aftryk eller spor.
Billedernes diskrete konfiguration,
stoflighed og dæmpede farveholdning vidner om en kontrolleret kunstnerisk
praksis og overlegen æstetisk indsigt. Udstillingen med Iben West bekræfter
således på alle måder, at der også i provinsen findes
kunstnerisk talent, og det skal blive spændende
at følge hendes vej videre frem.
UDSTILLINGEN SAMLINGER
velkommen til mit paulun
29. november – 21. december 2003.
Tirsdag – søndag, kl. 13 – 17
Fernisering 28. november, kl. 18 – 20
Galleri Image har den store fornøjelse at præsentere udstillingen
Samlinger, med kunstnerne
Lars Kiel Bertelsen, Jan
Bäcklund, Lotte Skadborg Hansen, Peter Holst Henckel,
Elsebeth Jørgensen, Lone Haugaard Madsen, Lasse Krog Møller,
Sixten Therkildsen, Iben West.
Siden tidernes morgen har
menneskets indsamling af genstande fra den omgivende verden været et grundlag
for dets viden om verden. Opdagelsen af nye verdener, og hjembringelsen af genstande
derfra, skabte de europæiske fyrsters private samlinger af kuriosa og
nyere tiders videnskabelige samlinger. Gennem samlingens konstruktion har mennesket
forsøgt at forklare omverdenen for sig selv og hinanden, og i dag måske
mere end nogensinde er samlingen blevet et redskab til organisering af vor viden
om det omgivende samfund. Det gælder både for den ’store’
officielle historie, såvel som for den ’lille’ personlige
historie. Organiseringen af minder og fotoalbum og den helt personlige, skæve,
idiosynkratiske samling er en måde at skabe en fortælling om verden.
Med sin ophobning og kompakte
installering af værker vil gallerirummet i sig selv fremtræde som
en samling - et samlingens rum.
Med forskellige indfaldsvinkler har kunstnerne på udstillingen interesseret
sig for en række aspekter omkring samlingen som fænomen og gjort
det til et afsæt for en værkpraksis. I udstillingens værker
arbejdes der bl.a. med:
Den selvetablerede institution, det transportable museum, det upåagtede
hverdagslige, samlingen der viser bagsiden af verden, den tilsyneladende nøgterne
registrering af den omgivende verden, samlingens ophobninger, biblioteket og
bogsamlingens mangesidige orden og uorden, samlingens opløsning under
publikums medvirken, og resultaterne af talrige besøg hos en særligt
passioneret samler.
Udstillingen er kurateret
af Lasse Krog Møller. I forbindelse med udstillingen udgives der et katalog.
Udstillingen er støttet
af:
Billedkunstrådet, Kunststyrelsen.
Og Kulturudviklingspuljen, Århus Kommune.
VELKOMMEN TIL MIT PAULUN II
9 okt – 7 nov 2004, Århus Kunstbygning, Mørksgade
En video/lyd -installation lavet af Iben West, video og Hans Hansen, lyd.
Billedkunstneren Iben West
og komponisten Hans Hansen har i en årrække arbejdet sammen omkring
forskellige lyd - og billede events på musikscenen i Århus, men
har nu skabt et kunstværk til Århus Kunstbygning. Værket er
en videreførelse af Iben Wests fotoinstallation, ”Velkommen til
mit paulun”, der blev vist i Galleri Image dec. 2003, og er blevet til
i et tæt samarbejde imellem de to kunstnere, hvor lyd og billede er udviklet
sideløbende som to ækvivalente udtryk.
Omdrejningspunktet er en
mands samling af ting og sager. Vi bliver i værket inviteret indenfor
i Harrys private rum fyldt med yndlingsting, der er samlet igennem en livsalder
– i en ophobning af minder og erindringer. Men Harrys ting og erindringer
tager samtidigt karakter efter den lyd, der knytter sig til dem. I interaktionen
mellem ting, billeder og lyd rejses spørgsmålene: Hvilken betydning
har ting? Hvad farves den erindring af, der er forbundet til tingene? Hvordan
spiller lyd ind i forhold til billedet og til erindringen? Og hvad sker der
i mellemrummet mellem lyd og billede, der hvor beskueren er placeret? I værkets
lyd - og billedfortællinger bliver vi som beskuere medskabende. Ikke kun
af Harrys historier men også af vores egne historier og erindring.
TO RISTEDE
9 - 30 jan 2005, Galleri Image, (Video vist i vindue i gadeplan- uden lyd).
Videoen ”To ristede”
handler om to kvinder der udfører en meget dagligdags handling. De sidder
og spiser. Distræte og åndsfraværende er de optaget af hvert
deres forehavende. De sidder sammen og dog er de alligevel alene i denne sociale
sammenhæng. Værket kommer til at handle om både ensomhed i
sociale sammenhænge, og om det potentielt pinlige og latterlige i ellers
ganske naturlige handlinger.
FIFTYFIFTY - stillbilleder
som langsomt blænder over i hinanden. En udefinerlig grænse for
hvornår det ene slutter og det næste starter
AUTOCAMPER - En autocamper
i en snestorm, mere eller mindre voldsom.
SPIRAL - udvider og trækker
sig sammen (lyd: Hans Hansen).
BØJE - Udover havets
krusninger, er det her en leg med kameraet der bevæger sig.
Arbejder henimod at have
ca 10 “moving stills” som kan fungere sammen. Forestiller mig dem
projektieret, fordelt og ”hængt op” som var det malerier på
en væg. Søger om udstillingssted så snart jeg har materiale
klar.
Go Wæst! 2
Visning / Screening:
Fredag / Friday den 28/10 kl. 20.00 i ØFP C
Greatest hits
Af: Iben West, Hans Hansen, Lisbeth Sonne Andersen, Anette Asp Christensen
2005
Dance - Beta SP - No dialogue - 10 min.
En meget visuel og anderledes
film om dans.
A visually strong dance
film.
GREATEST HITS
På Svalegangen den 19 - 21 maj 2005, In Between - Festival for ny nordisk
dans og teater
Greatest hits er en dansefilm,
der bruger kameraet aktivt i skabelsen af det koreografiske udtryk og som medspiller
i en undersøgelse af rumlig begrænsning og menneskets forgængelighed.
Koreografi og performance
Lisbeth Sonne Andersen & Anette Asp Christensen
Kamera Iben West
Lyd Hans Hansen
Greatest hits er en intim
historie om to kvinder i et klaustrofobisk hotelværelse. En sprængfarlig
cocktail af alt for meget læbestift og for korte kjoler, for meget sprut,
gameshows, overfyldte askebægre …og Elvis.
Begreberne ”white trash” og ”euro-crash” smelter her
sammen i en helt ny og faktisk ret ubehagelig dansegenre: ”Trash-crash”.
Greatest hits er inspireret
af oplevelser fra en studietur til New York, som OUT OF JOINT produktion foretog
i sommeren 2003. Under opholdet besøgte vi den legendariske forlystelsespark
Coney Island. Dette besøg, samt mennesker vi mødte under opholdet,
har haft stor indflydelse på udformningen af dette projekt.
Projektbeskrivelse
I løbet af foråret
2005 arbejdes med en greatest hits ll; en version, hvor dansefilmen bliver til
en installation med live musik, film og performere. Installationen kan vises
i rum af forskellige typer, men egner sig i særdeleshed til at blive vist
på et kunstmuseum som f.eks. Aros.
Der er intet så væsentligt
som det overflødige….
Tese: Mennesket er defineret af sine overskudsfænomener; fænomener
som alle bygger på tanken om det gode liv. Når menneskets basale
behov er dækket opstår behovet for selvrealisering; tanken sættes
fri. Vores frihed til at være mennesker frem for dyr opstår af vores
overskud til det overflødige. Således kan man trække en linje
fra platons filosofiske saloner til Tivoli Friheden
Groft sagt kan man sige,
at overskudsfænomenerne har to ansigter; det ene tegnes af filosofien,
kunsten, litteraturen, musikken.
Det andet tegnes af underholdningsindustrien, forlystelsesparker, kasinoer,
TV-quisser, nydelsesmidler og popkultur. Forlystelser og nydelser der er skabt
til at boltre sig i? eller fortabe sig i?.
Greatest hits forener de
to aspekter og afsøger det kunstneriske potentiale i en kitsch kultur.
greatest hits bliver til
i ambivalens overfor en kultur, der insisterer på pop og underholdning,
på det smukke, på det unge og på det rene lir – i et
omfang meget nært det sygelige. Men i sygdommen finder vi også kilden
til menneskets skønhed: Vi kæmper forgæves. Vi sidder fast
i en frihed vi ikke mestrer og en drøm vi ikke kan nå. For os ligger
skønheden ikke i de store bedrifter, men i de små fejltrin. I vores
banalitet og i vores skrøbelige naivitet. Og her må Elvis uvægerligt
komme ind i billedet: Ikon for popkulturen og reference til dens udgangspunkt
i 50’erne, hvor der for alvor kom gang i overskudsfænomenerne. Sødmefyldt
og banalt.
På et lurvet hotelværelse
–tilsyneladende på vej- finder vi to -tilsyneladende frie- kvindeskikkelser…
og et semi-civiliseret stykke pels. Frie til bevægelse med ryggen mod
muren. Der tegnes et kærligt, dog voldsomt billede.
Der er ikke langt fra frihed
til det overflødige og til det overflødige menneske
Koreografi og Kamera
greatest hits er en dansefilm, der bruger kameraet som koreografisk værktøj
og som aktiv
medspiller i undersøgelsen af den rumlige begrænsning samt skabelsen
af dansens udtryk.
greatest hits bliver til
i et samarbejde med videokunstner Iben West og elektronisk musiker Hanz Hanzen.
Som VJ i det elektroniske musikmiljø i DK har Iben West stor erfaring
med at ”koreografere billeder” til musik.
Som koreografisk princip
vil vi lege med idéen om resultatet, der ikke stemmer overens med intentionen.
Det koreografiske materiale gennemgår derfor flere stadier af bearbejdning.
Der skabes et grundmateriale, der vil udfordre og udforske kroppens mulighed
for bevægelse til det yderste i kraftfuld og ekstrem koreografi i solo-
såvel som i duetform. Dette materiale udgør koreografiens
originale intention. I processens
næste stadier møder kroppens ekstreme bevægelsesmuligheder
det klaustrofobiske rum, der så igen møder kameraet. Kroppen; kød,
hud og hår møder sin omgivelse.
Kameraet har således
mulighed for at omformulere og ændre i det oprindelige materiale. Eksempler
kunne være at beskære koreografien, så man eks. kun ser et
ben eller en arm. Eller zoome helt ind på en del af en bevægelse.
Eller vælge dele af koreografien fra. Eller understrege en bevægelse
ved eks. at følge bevægelsen fysisk med kameraet. Kameraet er i
bevægelse, kan overtage bevægelsen og derved skabe momentum.
Dette møde mellem koreografien og kameraet skaber nye og ofte overraskende
sammenhænge, der i den efterfølgende klipnings – og redigeringsproces
yderligere kan understreges.
m:u:s:t
ELECTRONICS - VISUALS - JAZZ
Henrik Munch elektronik
Iben West video
Christian Vuust klarinet og saxofon
m:u:s:t er en ny trio fra Århus, som kombinerer lyd og billeder. Det fjerne
blandes med det nære – såvel grønlandske anekdoter
som solsortesang og køkkenudstyr tages under kærlig behandling.
Alt sammen kommer det igennem
m:u:s:t's digitale blandmaskine og forsynes med trioens varemærke af stilfuld
electro-jazz, rumlige lydbilleder med højt til loftet og øje for
detaljen.
Som musikkens svar på
Captain Kirk står Henrik Munch bag m:u:s:t’s elektroniske lydarsenal.
Klarinettist og saxofonist Christian Vuust supplerer med sit atmosfæriske
og lyriske spil. Iben Wests smukke video-collager fuldender udtrykket.
Billederne blander sig med
lyden, og musikken blander sig med det visuelle. m:u:s:t er en af de få
audiovisuelle grupper, som arbejder med et reelt her-og-nu samspil mellem billede
og lyd. Det er en overraskende og tankevækkende oplevelse, der rammer
publikum.
m:u:s:t har bl.a. optrådt
på ARoS Aarhus Kunstmuseum og Musikcafeen i Århus.
Se også www.m-u-s-t.dk
M:U:S:T
15 dec 2004, live at Aros, Århus
m:u:s:t
Henrik Munch - electronics
Christian Vuust - saxophone and clarinet
Iben West - video projections
m:u:s:t is a new electronic-acoustic-video
trio from Aarhus, Denmark.
Their work embraces a dizzying
array of audio and visual influences from blackbirds’ songs and ornithology
to Greenland storytelling and road movies
to free jazz and kitchenware catalogs.
In performances at the Musikhuset
and Musikcafeen, m:u:s:t have debuted
four dazzling pieces that have engaged audiences with their kaleidoscopic interplay
of poetic imagery and atmospheric sounds.
As the mad scientist of
the trio, Henrik Munch conducts nightly crash tests between the analog and digital
domains. Grammy-nominated woodwinds
jazzman Christian Vuust adds his lyrical and organic signature to the tonal
experiments. And visual artist Iben West assembles beautiful video collages
that inspire the two musicians to hear with their eyes.
Experience m:u:s:t at ARoS
(www.aros.dk), on Wednesday December 15
at 8pm, as part of the Royal Academy of Music Aarhus’ new ElekTro series
of electronic sound art performances.
m:u:s:t is supported by
the municipality of Aarhus.
Koncerterne arrangeres af
DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik ved Det Jyske Musikkonservatorium)
i samarbejde med AROS.
Koncertbilletter kan købes hos AROS
Billetter à kr. 60 inklusiv adgang til museets samling
www.diem.dk
iben west var vj til SeeSound - Elektronisk lyd-festival - Kulturbro 2002
CV, Iben West
født 1967
uddannelse
1987-91: -Designskolen i Kolding.
udvalgte udstillinger
2005 -“To ristede” Galleri Image, århus
2004: “Årets kunstner” Århus Rådhus kunstforening
2004: -“velkommen til mit paulun ll”, Århus Kunstbygning
2003: -“Samlinger”, Galleri Image, Århus
2003: -Grænselandsudstillingen, Aabenraa
2002: -Galleri Bach Møller, Randers
-“audio/visuel installation” festivallen Seesound, Kunsthögskolan,
Malmö
2000: -“skrevet i vand” Galleri Franz Pedersen, Horsens
-“storbyen” Galleri Franz Pedersen, Horsens
1999: -Galleri Slugen, Esbjerg
-Galleri Dalsgaard/Sørensen, Århus
-“Nyrealisme?”Galleri Epoke, Vejle
-Galleri 5, Middelfart
1998: -Morsø Kunstforening, Nykøbing Mors
-Kunstbrænderiet, Vejle
1997: -Hoved-træk, Kunstnernes Hus, Århus
1996: -Husets Galleri, Århus
censurerede udstillinger
1998+99: -Charlottenborgs Forårsudstilling, Kbh.
1997+98: -Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup.
1997+98: -Galleri 12, DR
1996: -Kunstnernes Påskeudstilling, Århus.
1995+96: -Kunstnernes Efterårsudstilling, København.
Legater
2004: -Hædret med legat fra Niels Wessel Bagge’s Kunst-fond
2004: -Århus Kommunes kunstnerstipendie
2003: -Elektro-milionen, Århus Kommune
2003: -Koda’s Kollektive Båndmidler
2003: -Århus Kommunes kunstnerstipendie
2002: -Århus Kommunes kunstnerstipendie
2002: -Århus Kommunes kunstnerstipendie
-Statens Kunstfond-arbejdslegat
1999: -Statens Kunstfonds 2 årige stipendie
-Århus Kommunes kunstnerstipendie
-Jyllands Postens fonds, 1 måneds ophold i berlin
1998: -KS-prisen
1997: -Århus Kommunes kunstnerstipendie
Udsmykningsopgaver
2001: -Udsmykning af kulturhus og bibliotek, Hadsten
Solgt til bla:
-Statens Kunstfond,
Live video
2002-05: -live video performance til koncerter med bla Beatazz in motion, Contemporánea,
Sorten muld, Sofus Forsberg, Bjørn Svin, Ørtz og festivallen “Radar”,
Kbh og lydkunst festivallen “Seesound”, Museet for Samtidskunst
i Roskilde. Den sceniske installation “Valgets eksperiment”, Århus.
4 aftener med performance-jam “Udtrykstragt”. Ørtz - Spot
09, Århus. m:u:s:t, musikhuset, Århus. Emma festival, Århus.
Electric sheep, Fløng kirke. m:u:s:t, Aros, Århus
medlem af BKF
bestyrelsesmedlem, Kunstnernes påskeudstilling, Århus
kontakt: ibenwest@mail.dk,
Fredensgade 28b1, 8000 Århus C, 86133158
site credits:
Design: Iben West
Development : Robert Haff-Jensen